Praktiske oplysninger

For at kunne få kørekort, er det blevet et lovkrav, at køreskoleelever skal have et førstehjælpskursus. Dette tilbydes ikke pt hos Næsby Køreskole grundet COVID-19. 

Desuden skal du have en lægeerklæring, som fås ved egen læge. Husk at medbringe et pasfoto, når lægeerklæringen skal foretages.

Næsby Køreskole har en aftale med en fotograf om rabat på pasfoto, så du er velkommen til at kontakte os, inden du skal have taget billede.

Det er i øvrigt en god ide at komme til lægen og få en lægeerklæring, inden du starter på køreuddannelsen. For det vil hjælpe dig til en hurtigere godkendelse hos Borgerservice og dermed også til et hurtigere kørekort, da elever uden lægeerklæring ikke kan godkendes.

Teoriprøve

Når du skal til teoriprøve, skal der foreligge en ansøgning til kørekortet samt en lektionsplan fra din kørelærer. Ansøgningen udfyldes sammen med kørelæreren, som sørger for at udlevere denne til dig inden teoriprøven sammen med lektionsplanen. Husk at medbringe disse og aflevere til kørelæreren igen efter teoriprøven.

Du skal dog selv huske at tage dit pas med som legitimation. Har du ikke et gyldigt pas, skal du i stedet medbringe dit sygesikringskort og din dåbsattest.

Køreprøve

Når du skal til køreprøve, skal du medbringe et gyldigt pas. Har du ikke et sådant, skal du i stedet medbringe dit sygesikringsbevis og din dåbsattest.

Husk i øvrigt, at du først kan komme til køreprøve, når du er fyldt 17 år.

Undervisning på Køreteknisk Anlæg

Transport til og fra baner er ikke muligt på grund af smitterisiko covid19​

Næsby Køreskole sørger for samlet transport til og fra Køreteknisk Anlæg, når du for første gang skal på Manøvrebane/Køreteknisk anlæg. Hvis ikke du har mulighed for at komme på dagen, og/eller skal alene til Manøvrebane/Køreteknisk Anlæg og have en instruktør, skal du selv sørge for transport.

Find Næsby Køreskole på Facebook
Følg med i køreskolens hverdag

​"Jeg tog kørekort her, for et år siden, og savner stadig og have Bent i bilen og snakke med. Hverken teori eller køretimer blev aldrig kedelige, og man kan roligt regne med en masse sjove historier. Jeg er overbevist om at Næsby Køreskole er Fyns bedste" - Freja Sørensen

Om Næsby Køreskole

​Bents køreskole 

v/Hans Peter Bent Conradsen

Rugårdsvej 242, kælder, Tarup

5210 Odense NV

Find vej

Tlf.: 26 130 230

E-mail: bent@naesbykoereskole.dk

CVR: 32632629

Medlem af FFK

ffk-logo